tipssidan.jpg (7052 bytes)
Radiatorseng

Katte vil jo gerne ligge varmt og blødt. Man kan købe radiatorsenge til at hænge på radiatoren i butikkerne. Jeg er blevet bedt om at lave en opskrift på, hvordan man laver en selv. Min ide er en videreudvikling af nogle tips, jeg fik af Carola, der har Colah's Orientaler. Den er meget let at lave og materialeudgifterne er 50-80 kroner.

Sandy og Eliza elsker deres seng. De vil helst have selskab, så sengen skal hænge et sted, vi opholder os meget, så nu hænger den i kontoret, hvor vi har computeren. Her er det Eliza, der demonstrerer.

eliza i elemantsang.JPG (199128 bytes)

Materialer:
2 st hyldeknægte i metal, 30x35 cm.
2 st træ (~54x4x2cm)
6 st træskruer
1 m ståltråd
2 st S-kroge
1 m kæde
70 cm tykt stof (vil du bruge tyndere stof, så lav for til det)
15 cm velcrobånd (selvklæbende)

Sav et af træstykkerne ned til 50 cm, det skal sidde yderst. Skru hyldeknægtene fast som vist på billedet. Stik ståltråden gennem hullerne og vikl den om. Betrækket skal sættes om ståltråden.

sangskelett m text.jpg (62884 bytes)

Sy en pose af stoffet. Den skal være 63 cm bred og 53/63 (totalt 116) cm lang. Sæt velcrobåndet fast i den snip, der stikker ud, og på stykket overfor, når man trækker enden over posen. Husk, at det kan være nødvendigt at trække posen lidt sammen for at få det til at sidde pænt. Jeg syede velcrobåndet fast, for jeg brugte noget loddent stof.

Derefter trækker man bare posen over hylden, fold snippen over ståltråden og sæt det fast på bagsiden. Afhængig af radiatortypen kan man sætte kæderne fast på forskellige måder. På vores radiator trak jeg kæden over og rundt om radiatoren. Hvis katten er tung, skal man tjekke, at radiatoren holder til katten.

God fornøjelse!!!

sangoverdrag.JPG (156524 bytes)

 

© Mona Pihl