tipssidan.jpg (7052 bytes)

Poteaftryk

Små katte har små søde poter, og store katte har store, lækre poter. Jeg ville gerne mindes, hvor små mine killingernes poter var, derfor lavede jeg aftryk af dem. Det er måske en passende gave til den engagerede opdrætter.

Jeg klippede plasticbægere til, så de var 3-4 cm høje. Så fyldte jeg dem halvt op med tyktflydende gips og lagde plastfolie løst over. Folien skal ligge glat over gipsen og den må ikke sidde fast på kanterne af bægeret. Så låner man en pote. Det bliver bedst, hvis man kan få katten til at stå i gipsen, men det er måske ikke så nemt. Så skal gipsen tørre. Næste trin er at tage gipsen op af bægeret, male den og sætte noget på til at hænge det op med. Det er en god ide at skrive kattens navn og alder på bagsiden.

Et andet tip er at komme lim på overfladen, når gipsen er hård og så strø fint sand på, så ligner det et fodspor på en sandstrand.

tassavtryck.jpg (10273 bytes)

 

© Mona Pihl