Hjørnehylde
De to bedste liggesteder på udstillinger er vist kattebakken og hjørnehylden. Vi har lavet to hjørnehylder, en til hver ende af buret. Beskrivelsen kommer her.
Materialer Spånplade, 40x40 cm Kraftig kæde, 60 cm 3 st kroge, 6 st møtrikker og store spændeskiver 6 st S-kroge Fyld Stof og sytråd Elastik eller snor
Sådan gør man: |
|
Jeg lavede
aftagelig beklædning til vores hylder. Det er naturligvis lettere at lave
fast. Fast beklædning sættes fast, før krogene skrues i. Her kommer en
opskrift på aftagelig beklædning. Sy en trekantet pude til at lægge mellem
hylden og betrækket. Det er ikke nødvendigt, hvis du bruger tyk, kunstig
pels. Puden skal være lidt mindre end hylden. Klip betrækket lidt større end
hylden med 10 centimeter lange kanter (se billedet). Sy kanterne sammen og
sy en søm langs hele kanten med en åbning i hjørnet med ret vinkel. I sømmen
trækker du enten elastik eller et stykke snor til at trække sammen med.
Åbningerne, som krogene trækkes igennem, sys som knaphuller i betrækket. Hvis din kat er lidt genert og helst vil gemme sig til udstillinger, har jeg et tip mere. Sy et lille gardin til hylden. Lav gardinet lidt bredere end den længste kant på hylden og sy en søm i den øverste kant på gardinet. Lav en løkke i hver ende af gardinet, den skal trækkes over krogene på hylden. Sæt en blomsterpind gennem sømmen for at holde gardinet oppe. Færdig! God fornøjelse! |
© Mona Pihl |